Mobiltelefon

Min søn fortæller om flere af de andre drenge i klassen, der allerede har mobiltelefoner, hvoraf en af dem også har den med i skole.
Så dette er allerede et emne.

I mine øjne skal mobiltelefonen være et redskab, og ikke en forbrugsenhed.
Egentligt synes jeg ikke at det høre hjemme i 1. klasse, men alligevel har jeg valgt at give min søn en mobiltelefon i julegave,
som kun kan bruges til at ringe og skrive sms'er på.

Han blev super glad for den nu. Hvis han i stedet fik den næste år,
ville han sikkert blive skuffet over at ikke var adgang til spil og lignende (der var allerede et snært af dette).

Jeg savner en børnevenlig mobiltelefon:

  • Hvor min søn ikke bliver overvåget af reklameindustrien.
  • Som er et redskab, og ikke en forbrugsenhed, i.e. med afgrænsninger, og med længere sigt følgende indhold:
    1. Telefoni og beskeder til nærmeste familie
    2. Kamera, videooptagelse etc. med superviseret deling (børn i 1. klasse optager/dele allerede billede med hinanden på skole-ipad, på en måde der nok ikke var intentionen...)
    3. Børnevenlige dele af internettet
    4. Musik og videoafspiller, med de ting som vi vælger at overføre til telefonen.
    5. Kort og geografi / GPS
    6. Læringsværktøj, noter, etc, i.e. Anki, notesblok, simple tegneprogram, ...
    7. Email (når han bliver ældre)
    8. Værktøj til at lave hjemmeside etc. (når han bliver ældre)
    9. Signal eller lignende sikker kommunikation (når han bliver ældre)
  • Den bliver uden apps, da det er svært at få til at hamonere med ovenstående.

I løbet af det kommende år, tænker jeg at prøve at lave en sådan til min søn – og en magen til til mig selv. (Som en tilpasset linux-telefon, baseret på PinePhone eller FairPhone, da dette vil være den letteste måde for mig at bygge den).