Religionshistorie 2022-09-06

Altid velkommen til at kontakte underviserne (men kan ikke love hurtigt svar, – men det skal nok komme).

Gæsteforelæsere: Elmar Renner (hinduisme, bhakti og relation til sufisme fromhed), Trine Brox (buddhisme, tibetologi, materiel kultur).


Definitioner – forskellige definitioner kan være brugbare i forskellige sammenhænge.


Jonathan Z Smith (1938-2017) (påstår) "religion has no existense apart from academy" i.e. som kategori.

paradigmer/perspektiver

  • tidligere ofte negativ om andre praksi
  • evolution dominerednde
  • sociologiske, psykologisk, fænnomenologiske perspektiver

psykologiske:

  • william james varieties religious experience (lectures 1901/1902)
  • freud myter

fænomenologiske:

  • religionsfænenologi – kritiseres som essentialistisk, ahistorisek, teologisk/religiøs snarere end videnskabelig - suis generis – det hellige eller numinøse der eksisterer i sig selv.

Religionsvidenskab bestå af forskellige parallelle paradigmer.

terminologi:

  • (myte, antropomorphism, polytheism, monotheism, magi, religion, ritual, ritualisering overgangsritual, bøn divination, offer, mystik, esoterisk viden, initiation).
  • kosmogoni - om hvordan verden er blevet til - af græsk: kósmos(=verden) + gónos(=creation)
  • kosmologi – om hvordan verden er.
  • monolatri : tror på eksistensen af flere gude
  • tidsopfattelse
    • eskatologi - tidens ende (/apokalypse)
    • vs. cirkulær (mere østlig)

Der er ikke én religionshistorisk eller religionsvidenskabelig metode. Her vil det primært handle om tekster. Eksempler på former kan være tekstanalyse, billedanalyse, dokumentstudier, observationer, interviews, arkivarbejde, analyser af arkæologiske genstande. Kilde-overvejelser, historisk kontekst, etc. er også metode(?).

Eksempel på metode/spørgsmål ved analyse af tekst.

  • hvorfra/hvornår, og hvor ved vi det fra.
  • oprindeligt sprog og oversættelse
  • form – mundtlig/skriftlig, prosa/digt/rim/rytme, flere talere
  • overlevering, hvilken betydning
  • dele af tekst, og relation mellem forskellige dele
  • hvad handler den om
  • hvem står bar som forfatter/redaktør, og implicitte/eksplicitte interesser.
  • historisk/kulturel/politisk/religiøs kontekst
  • relation til andre tekster implicit/eksplicit.
  • hvordan er den brugt/fortolket eller bruges, og hvorfor/ikke.
  • genre og betydning