Religionssociologi 2022-09-06

  • kvasi-religion, suprereligion

  • substans og funktionelle definitioner

  • Slutningen af 1800'tallet havde man ikks så glare definitioner for genstandsfeltet – da religionssociologien kommer ferm.

  • sociologisk fagtraditioner – beslægtede og ikke beslægtede (vs. strikt positivisme)

  • Perspektiver

    • Materialsitik(marx): økonomi meføre relgion
    • Idealistisk(weber) religiøse idér medføre økonomiske ændringer
    • funktionalistiske(durkheim): religion har (dis)integrerende funktion for samfundet/fælleskabet, normer/normløshed. anomi
      • Durkheim mere optaget af empirisk undersøge religion, Ser religion som noget der har en funktion i samfundet.
        • var meget positivistisk/empirisk i starten , havde opgør med dette ifbm. sit hovedvrk la vie relgioes (1918).
          • anomi – begreb han fandt på
  • "Sociologi er en integrationsteori" optaget af hvad får et samfund til at virke / hænge sammen.

    • samfund også 2. ordens kategori.
  • induktiv vs. deduktiv

  • Materialle vs immaterielle perspektiv. Marx vs Weber. (Durkheim ligger derimellem).

  • Der var ikke et begreb om samfundet før 1800-tallet. Kategorisering.

    • Kategorier indenfor filosofi?
    • Comte?
  • Fælles dansk tid, GMT+1 1893, forskellig baggrund, inklusiv kirketidspunkter

Cato Vadels egenskabsforkalringer

  • egenskabsforklaring – årsagen er essentielle egenskaber. (cirkelslutning) (Weber)
  • relationsforklaring - menneskelige relationer (ie. senere Durkheim lidt Weber)
  • Systemforklaringer/strukturforklaring - sociale konstruktioner, lovmæssigheder, strukturer. (svært at forklare mønsterbrydere, fratager aktører/indviders agens) – ie. Marx (ie. Durkheim)

aktørorienteret, systemorienteret, ovenfra, etc.

paradigmeskift eksempel - weber økonom, erkendelseskrise ny måde at tænke på, nervesammenbrud? inden da hermeneutik

epistomologi - erkendelsesteori, hvordan vi erkender verden.

optaget af faget stiftere, fordi det er pardigmatisk, ikke kumulativ. paradigmer – Kuhn.

hermeneutik, læse klider i konteksten, skabe forståelseshorisongt med kilden og kontekst. Horsieongsammensmeltingnin mellem kilden og det man vil forstå.

sociologien i dag mellem psotivistk, og videnskabskritisk relativisme, – flerpardigmisk

Videnskab:

  • transparens/gennemsigtighed af metode etc.
  • offentlighed om forskning
  • empirisk dokumentation for det vi siger
  • nysgerrige: lad dig overraske af dat (Weber værdineutrale. Durkheim - lægge alle vores fordomme fra os).

perspektiver:

  • aktør/struktur;intern/ekstern - skema MBA-like

    • aktør den enkelt handlende
    • struktur eksempelvis samfundsorganistion (politi, psykiatri), kirkeinstituation(synagoge,..).
    • intern/ekstern
  • hamoniorienteret vs konfliktorienteret

    • hamoni - funktionel rolle, integrere befolkning i Durkheim-perspektiv
    • konflikt – ie. ulovlig flytninge, køns-ansættelse-issue, præster-reinkarnation-ateisme, vielse af homoseksuelle op til præsten.
  • sociolog som samfundsbevarende eller kritisk – delvis koblet

substantielle og funktionelle definitioner

  • Kirke en af de mest offentlige udbredte organisationer

opgave: fotografer religiøst randfænomen, send snarest